Det med børn og flere af dem….


Nu er mine børn ved at være “store” 1 år, 3 år og 5 år… Alle sammen planlagt uden nogler UPS´er! AHHhh. Den sidste Cherie var måske “lidt” en hovsa, men ikke lige den lørdag aften til et bryllup, for jeg sagde til Niels, at nu skulle han altså give mig en prinsesse. Jeg havde danset med gommens datter og sat mig for i min lille brandert, at nu skulle jeg have den pige med langt hår jeg havde drømt om, og lige den aften blev hun undfanget. Om søndagen tog jeg mig selv til hovedet og tænkte: aaarrh det måske lige tidligt nok, og Niels var også enige om at vi skulle nok vente lidt. Victor var jo kun 1 år og jeg ammede ham stadig om natten… I dag har jeg selvfølgelig ikke fortrudt 1 sekund, at vi har fået hende. Hun er så vidunderlig, og jeg er kun blevet lykkeligere af at få 3 børn med min elskede Niels. Jeg føler mig så heldig, og samtidig føler jeg også mine børn er heldige, ved at have det liv de har… Men det er vel også sådan man skal have det. At skabe det liv for sine børn, som man selv ønsker man havde. Masser af kærlighed, tid til hinanden og ikke mangle noget.
Jeg kunne selvfølgelig godt bruge nogle “feriedage” med min mand engang imellem, men det skal vi nok få masser af tid til senere i livet. Line nu skal vi nyde vores børn, for de vokser så hurtigt. Vi havde en tur i august sidste år til Marbella uden børn, det var også en vild fornemmelse, men alligevel savnede man de børn fuldstændig sindssygt, så meget at tårerne trillede især når man lå i sengen om natten.

Theodor er i den alder, hvor han er meget selvstændig, han starter snart i rigtig skole… Han går lige nu i SFO og har gjort det siden maj måned. Der lærer de meget om at gøre tingene selv og gør børnene klar til skolestart. De får allerede bøger og almindelige faglige timer, som de større børn også har. Sjovt jeg kan slet ikke huske at jeg kunne skrive som 5 årig, men Theodor han forstår bogstaver og sammensætninger. Han er også kommet i den alder, hvor der godt kan komme nogle ord ud af ham som ”FUCK det skete bare ikke” eller ”Fuck den gik i stykker”. Og jeg bliver helt chokeret! HAHA yup det er jo ikke fordi det ikke sker for mig. Han siger også pænt undskyld, hvis jeg står ved siden af. Han har aldrig nogensinde talt grimt til mig, meeeen han kan godt være lidt provokerende, dog kun lige et par sekunder, for så ved han godt at jeg bliver irriteret. Han er stadig en kærlig talende dreng og stort set altid i godt humør. Han er den mest smilende og omsorgsfulde dreng, jeg kender til.

Så er der min lille bullerbasse Victor, han er den alder, hvor han næsten er ved at være over hans “tigerspring”, som der selvfølgelig er mange af. Han minder meget om Theodor i den alder, hvor han bliver let irritabel. Han vil gerne det hele, og det kan være svært for en dreng på 3 år og have en storebror der går i skole. Derfor får Victor også meget af min opmærksomhed, for det kan godt være svært at være mellembarn. Han er ikke langt fra at tale rent, men jeg kan se, at han bliver ked af det, når han gerne vil forklare alt hvad der er i hans lille søde hoved på en gang, og så kokser det helt for ham og han bliver vred,  for alle ord flyver ud af munden på ham, det er heldigvis ved at være bedre. Victor er også en meget kærlig dreng, han elsker at kramme og kysse også pædagogerne i børnehaven. Vi kysser og krammer rigtig meget herhjemme, da det er vigtigt for børnene at få alt den kærlighed til de næsten ikke kan tåle mere. Tror ikke der går mere end 10 min imellem kys og kram herhjemme.

Sengetid….. Der sover vores børn stadig i vores senge. Vi er delt op i 2 hold, mor og fars soveværelse og gæsteværelset. Vores børn har lært det af os, vi synes ikke der er noget bedre end at sove sammen. Når de er klar kan de komme ind i deres egen seng. Vi har talt med Theodor om, at hvis han selvfølgelig gerne vil sove i hans egen seng skal han være velkommen, men han må endelig ikke presses til det, for det er den tryghed de altid har haft. Der går også mange år, før Victor og Cherie er klar til det.
Så har vi min eller vores lille pige. Hun er begyndt at forstå rigtig man ord og ting. Selvom børn ikke kan tale i den alder, så forstår de alligevel mange ting, man skal tænke på de allerede fra de lå i maven, har hørt lyde og stavelser og de lære jo meget hurtige end vi gør. Hun forstår i hvert fald mange ting, så vi kan kommunikere meget bedre, men nu er hun morsyg, meget morsyg, det har hun altid været, men nu kan hun bedre kommunikere det. Så nu får den ikke for lidt, det er skrig, skrål og hun skaber sig, hun vil næsten ikke vores au pair længere. Jeg kan huske da hun kom, så tænkte jeg det her er squ da nemt at have 3 børn. Hun sover jo om dagen også kan mor lige lave noget andet, men som månederne går, jo mindre søvn om dagen og natten, og jo mere skrål og gråd – så mister man lidt sig selv på et tidspunkt, fordi man har ikke muligheden for at give det samme til de 2 andre børn man har, og det kan godt være hårdt. Det er heldigvis også ved at være ovre.

Jeg er så heldig , at jeg kan lave de ting jeg har lyst til om dagen mens børnene er ude af huset, men havde jeg kke det, så tror jeg at jeg har været lidt presset… Nu er jeg kommet i den “alder” eller punkt i mit liv, hvor jeg ikke har behov for at vise at jeg kan en masse ting i erhverslivet og jeg behøves ikke hele tiden stå på den røde løber. Det her er mit liv, som det er nu og det kan være det ændrer sig, når jeg føler for det eller vi er klar til noget andet.

Livet til 3 børn, kan være hårdt, men det er langt mere lykkeligt end at have 1 eller 2 børn. Skulle man overveje en fjerde!!?
HAHAHA AAAAH PJAT! Det slutter her… Den beslutning har jeg taget. Det kan godt være jeg er 29 år og der er mange år endnu, så trænger jeg også til at få min anden ungdom med Niels, når jeg fylder 40 eller derover. Så er det min eller vores tur! Det skal nok blive rigtig sjovt, også er børnene også så store, at jeg kan lave fester for dem i vores hjem, hellere det end de er hjemme hos andre. Tænk engang så kan man tage ungerne med ned og spise middag i byen eller på havnen. Det er jo helt vildt! Alle aldre er charmerende og jeg glæder mig til de næste 40 år.



4 Responses to “Det med børn og flere af dem….”

  1. Beate siger:

    Fantastisk søde børn! Hvilken etnisk baggrund har din mand? 🙂

  2. Annette siger:

    Spændende at læse dine tanker – især om det med tre børn. For jeg har haft det lidt på samme måde som dig. Jeg har også to drenge og en pige – samme aldre, bortset fra vi er et år bagud – mine er 4,2 og 0 år. Men jeg ville også gerne have en pige – og det var også sådan lidt spontant hun blev undfanget. Men tænker du at I kun fik nr 3 fordi du ville have en pige? Jeg går tit og tænker over det. Kvinder vil ofte gerne have en pige og mænd en dreng. Jeg ville jo have elsket en dreng lige så højt som min lille pige, det er jeg helt sikker på. Men er det ok at få en treer blot fordi man vil have en pige? Vi kommer i hvert fald til at kunne mærke det på pengepungen med et barn mere, der er ikke råd til udlandsrejser de kommende år. Så det går også lidt ud over de andre, at man får et barn mere. For det ER hårdt med tre børn – og især barsel slutter og det hedder arbejde igen (og ingen au pair). Men på den anden side, så fortryder jeg ikke – hold op det er skønt at se de tre små væsener vokse.

  3. Paw siger:

    Skønne billeder <3

  4. Louis siger:

    Jeg er nu ret lykkeligt med “kun” et barn… Synes ikke der er noget der hedder kun – især når det handler om børn. Men dejligt for dig at lykken er 3 eller 4 børn.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *