Pinsesolen dansede “på” Peter Lieps, næsten da. Vi havde ikke så meget sol fra morgenstunden, men skidt pyt, det ødelagde bestemt ikke stemningen.
I søndag var vi oppe kl 05.00 for at være på Peter Lieps hus kl 6 om morgenen. Sikke en fantastisk oplevelse. Orkester og opera, altså den slags man kan holde til så tidligt. Vi var blevet inviteret af nogle venner som også er vores naboer der bor lidt længere oppe af vejen. Det er simpelthen en tradition og en god en af slagsen. Vi startede ud med morgenbord, kaffe efterfulgt af gammel dansk. Puha! Men jeg gjorde det og jeg tog mange af dem. Nalle kom forbi med sin hestevogn også fik vi en tur i dyrehaven og senere på sommerlyst på bakken, hvor frokosten fandt sted. Børnene fik hygget sig og prøvet flere ting. Jeg kunne godt gå hen og blive ekstra glad for den tradition. Vejret var ikke med os men det var Gammel dansk dog, for jeg røg lige på hovedet i seng ved 3 tiden og vågner af Niels hiver mig i benene og siger vi får altså gæster og jeg vælter ud af sengen helt forvirret. Jeg har ikke inviteret gæster, men det havde Niels altså. Så var det op og i gang igen.
Ps. Et godt tip til når du har børn og skal skal have noget mad så tag på Peter Lieps, der kan du se dine børn løbe rundt i skoven. Du har fuld udsigt også er det jo et super hyggeligt sted med masser af sjæl lige midt i dyrehaven. Og lige en sidste ting, der også mulighed for at lave privat arrangementer i deres hyggelige lokaler. Overvejer at holde Theodor´s fødselsdag eller måske min.
Ejjj, sikke en fin tradition og supersjovt for børnene også:-)
Hej Tina. Ja ik. ❤️❤️ håber Du nyder livet