Rygestop og nye drømme!!!

Her til morgen stod den igen på træning og det kommer den til at gøre hver eneste dag mandag til fredag. Jeg regner med, jeg holder fri i weekenden for der vil jeg gerne bruge så meget tid jeg kan på min søn. Vil hellere være sammen med min søn end stå i træningscenteret.

SLUT med rygningen!!!

Jeg er i gang med at stoppe rygningen – det bliver en kold tyrker!!! Jeg tror ikke på tyggegummi, piller, plastre mv. vil virke for mig. Denne gang skal det være slut, jeg ved jo udemærket det er ulækkert og usundt, og det gavner ikke nogen. Jeg har været stoppet i 3 år for nogle år siden – det var også med en kold tyrker. Jeg håber, jeg er stærk nok til at holde det. JEG SKAL!!!

Jeg slapper af hjemme i dag, indtil jeg skal hente min søster. Jeg har et møde i morgen med den virksomhed, hun arbejder for. Vi skal ha lavet et showreal, der er en kort præsentation på film. Det bliver spændende, at høre hvad de har at sige. Min søster har nogle ideer til optagelsen, så nu får vi se. Jeg har jo en drøm om at blive skuespiller. Det er længe siden, jeg har haft en drøm om at blive til noget, og de drømme jeg har haft tidligere, er gået i opfyldelse. Jeg ved, at denne her bliver svær, det er ikke bare noget man lige bliver fra dag til dag. Her skal der kæmpes og ved i hvad!! Det trænger jeg squ nok også til! Det er helt okay….



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *